Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens og påvirker primært hukommelse, tænkning og adfærd. Sygdommen opstår, når unormale proteinaflejringer i hjernen ødelægger nerveceller og forbindelser mellem dem. Parkinsons sygdom er derimod en neurodegenerativ lidelse, der hovedsageligt påvirker bevægelse og motorik. Den opstår, når dopaminproducerende celler i hjernen dør eller bliver beskadigede.
Mens Alzheimers primært er karakteriseret ved kognitiv svækkelse som hukommelsestab og forvirring, er Parkinsons hovedsageligt en bevægelsesforstyrrelse. Alzheimers påvirker først og fremmest hjernens områder for hukommelse og læring, mens Parkinsons rammer de dele af hjernen, der styrer bevægelse og muskelkontrol. Det er dog vigtigt at bemærke, at begge sygdomme kan have overlappende symptomer i senere stadier.
Alzheimers sygdom rammer oftest personer over 65 år, med risikoen der fordobles cirka hvert femte år efter denne alder. Kvinder har en lidt højere risiko end mænd. Parkinsons sygdom diagnosticeres typisk hos personer mellem 50-65 år, men kan også forekomme i yngre alder. Mænd har en lidt højere risiko for at udvikle Parkinsons end kvinder. I Danmark lever der skønsmæssigt omkring 85.000 mennesker med demens og cirka 8.000 med Parkinsons sygdom.
Begge sygdomme er progressive, hvilket betyder, at symptomerne forværres gradvist over tid. Ved Alzheimers udvikler symptomerne sig typisk over 8-12 år fra mild hukommelsessvækkelse til svær demens. Parkinsons sygdom udvikler sig mere langsomt og varierende mellem individer, ofte over 10-20 år. Symptomerne starter typisk på den ene side af kroppen og spreder sig gradvist til begge sider.
De tidlige tegn på Alzheimers inkluderer ofte subtile hukommelsessvigt, særligt problemer med at huske nylige begivenheder eller samtaler. Patienter kan opleve:
Parkinsons sygdom har fire hovedsymptomer, hvoraf mindst to skal være til stede for en diagnose. Det første tegn er ofte en let rysten i hånden eller fingrene, når de er i hvile. Andre tidlige symptomer omfatter muskelstivhed, langsomme bevægelser og balanceproblemer. Patienter kan også opleve mindre ansigtsudtryk, lavere stemme og mindre armsvingninger ved gang.
Det er vigtigt at kontakte sin praktiserende læge, hvis man oplever vedvarende hukommelsesbesvær, der påvirker dagligdagen, eller hvis man bemærker uforklarlig rysten, stivhed eller langsomme bevægelser. Andre tegn, der bør undersøges, inkluderer ændringer i skriveevne, søvnproblemer, lugtesanstab eller vedvarende forstoppelse. I Danmark starter udredningen typisk hos den praktiserende læge, som derefter kan henvise til speciallæge eller hukommelsesklinik.
En tidlig diagnose er afgørende for både Alzheimers og Parkinsons sygdom. Ved Alzheimers kan tidlig behandling hjælpe med at forsinke symptomernes progression og forbedre livskvaliteten. For Parkinsons patienter kan tidlig medicinsk behandling markant forbedre symptomkontrol og bevare funktionsevnen længere. Tidlig diagnose giver også patienter og pårørende mulighed for at planlægge fremtiden og få adgang til relevante støttemuligheder gennem det danske sundhedssystem.
I Danmark findes der flere godkendte lægemidler til behandling af Alzheimers og Parkinsons sygdom. For Alzheimers patienter er de mest anvendte præparater:
Ved Parkinsons sygdom anvendes primært Levodopa-præparater som Madopar og Sinemet, der øger dopaminniveauet i hjernen. Pramipexol (Mirapexin) stimulerer dopaminreceptorer, mens Rasagilin (Azilect) hæmmer nedbrydningen af dopamin.
Alle disse lægemidler kræver recept fra læge og er omfattet af tilskudsordningerne. Patienter kan få op til 50-85% tilskud afhængigt af præparatet og patientens økonomiske situation. Det er vigtigt at være opmærksom på mulige bivirkninger som kvalme, svimmelhed og søvnforstyrrelser. Lægen vil altid vurdere fordele og risici individuelt.
At leve med Alzheimers eller Parkinsons kræver tilpasning af dagligdagen. Faste rutiner er særligt vigtige, da de skaber tryghed og forudsigelighed for patienten.
Etabler klare daglige strukturer med faste tider for måltider, medicin og aktiviteter. Sørg for god belysning i hjemmet, fjern løse tæpper og installer gribebånd i badeværelset for at forebygge fald.
Ved kommunikation med personer med demens skal man tale langsomt, anvende enkle sætninger og bevare øjenkontakt. Undgå at rette for meget på fejl, men fokuser på følelser frem for fakta.
Danske kommuner tilbyder omfattende støttemuligheder, herunder hjemmepleje, dagcentre, aflastning til pårørende og rådgivning. Kontakt din kommune for information om konkrete tilbud i dit område. Pårørendeforeninger som Alzheimerforeningen og Parkinsonforeningen tilbyder også værdifuld støtte og vejledning.
Selvom der ikke findes en sikker måde at forebygge Alzheimers eller Parkinsons på, viser forskning, at visse livsstilsændringer kan reducere risikoen og forsinke sygdomsudviklingen. En sund kost rig på omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og grøntsager kan være gavnlig, ligesom regelmæssig fysisk aktivitet fremmer hjernesundheden og bevarer motoriske funktioner.
Mental stimulation gennem læsning, puslespil, spil og læring af nye færdigheder hjælper med at vedligeholde kognitive funktioner. Sociale aktiviteter og vedligeholdelse af venskaber er ligeledes vigtige for mental sundhed. God søvnhygiejne er essentiel, da søvnmangel kan forværre symptomerne. Stress-håndtering gennem meditation, afslapningsteknikker eller terapi kan også have positive effekter på sygdomsforløbet.
I Danmark findes der flere organisationer, der tilbyder hjælp og støtte til personer med Alzheimers og Parkinsons samt deres pårørende. Alzheimer Danmark og Parkinson Foreningen er centrale aktører, der tilbyder rådgivning, kurser og støttegrupper.
Kommunerne tilbyder forskellige former for hjælp gennem hjemmepleje, dagcentre og aflastning. Speciallæger på neurologiske afdelinger og memory klinikker på landets hospitaler står for den medicinske behandling og opfølgning.
Digitale ressourcer som sundhed.dk, AlzheimerApp og forskellige træningsapps kan også være nyttige værktøjer i hverdagen for både patienter og pårørende.
