Kolesterol er et fedtstof, der er nødvendigt for kroppens normale funktion. Det bruges til at bygge cellevægge, producere hormoner og galde. Kroppen producerer det meste kolesterol selv, men vi får også noget gennem kosten. Der er to hovedtyper af kolesterol: LDL-kolesterol, ofte kaldet "dårligt" kolesterol, som kan ophobe sig i arterierne, og HDL-kolesterol, det "gode" kolesterol, der hjælper med at transportere overskydende kolesterol væk fra arterierne.
Normale kolesterolniveauer ligger typisk under 5 mmol/L for totalkolesterol. Behandling overvejes, når niveauerne er forhøjede, især hvis der er andre risikofaktorer til stede.
Forhøjet kolesterol er ofte en "stille" sygdom, da det sjældent giver tydelige symptomer i de tidlige stadier. Mange mennesker opdager først problemet gennem rutineblodprøver eller når der udvikles hjerte-kar-komplikationer.
Kolesterol måles gennem en simpel blodprøve, ofte taget på fastende mave. I Danmark anbefales det, at voksne får målt deres kolesterol hver 5. år fra 40-årsalderen, eller tidligere hvis der er risikofaktorer. Lægen vurderer resultaterne sammen med andre faktorer som alder, køn, blodtryk og livsstil for at bestemme den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Kolesterolresultater viser totalkolesterol, LDL, HDL og triglycerider, som tilsammen giver et billede af din hjerte-kar-risiko.
Statiner er den mest ordinerede type kolesterolsænkende medicin i Danmark og virker ved at blokere et enzym kaldet HMG-CoA reduktase, som er nødvendigt for kroppens produktion af kolesterol i leveren. Ved at reducere denne produktion tvinger statiner kroppen til at optage mere kolesterol fra blodet, hvilket resulterer i lavere kolesterolniveauer.
På det danske marked findes flere effektive statiner, som ordineres afhængigt af patientens behov og tolerance:
Dosering varierer fra 10-80 mg dagligt afhængigt af præparatet og patientens kolesterolmål. Rosuvastatin er generelt mest potent, efterfulgt af atorvastatin. Medicinen tages typisk om aftenen, da kroppens kolesterolproduktion er højest om natten. De fleste patienter opnår 25-50% reduktion i LDL-kolesterol.
Udover statiner findes flere alternative behandlingsmuligheder for patienter, der ikke kan tåle statiner eller har behov for yderligere kolesterolreduktion. Ezetimib (Ezetrol) virker ved at blokere kolesterolabsorptionen i tarmen og kan kombineres med statiner for øget effekt.
Fibrates som bezafibrat og fenofibrat er særligt effektive til at sænke triglycerider og hæve HDL-kolesterol. Gallensyre-sekvestranter binder gallensyre i tarmen og tvinger leveren til at bruge kolesterol til ny gallensyreproduktion.
De nyeste behandlingsmuligheder inkluderer PCSK9-hæmmere, som gives som injektion hver anden uge og kan reducere LDL-kolesterol med op til 60%. I Danmark findes også flere kombinationspræparater, der indeholder både statin og ezetimib, hvilket forenkler behandlingen for patienter med høje kolesterolkrav.
Statiner er generelt veltolererede, men kan i nogle tilfælde forårsage bivirkninger. De mest almindelige omfatter muskelsmerter og -svaghed, som opleves af cirka 5-10% af patienterne. Leverproblemer kan også forekomme, selvom dette er sjældnere. Andre bivirkninger inkluderer hovedpine, fordøjelsesbesvær og hudirritation.
Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du oplever vedvarende muskelsmerter, svaghed eller kramper, gulfarvning af huden eller øjnene, mørk urin, eller usædvanlig træthed. Disse symptomer kan indikere alvorligere bivirkninger, der kræver medicinsk vurdering.
Gravide og ammende kvinder bør undgå statiner, da de kan være skadelige for fosteret eller det diende barn. Din læge vil regelmæssigt overvåge dine lever- og muskelværdier gennem blodprøver for at sikre sikker behandling. Informer altid din læge om andre lægemidler, da statiner kan interagere med visse præparater.
En hjertesund kost spiller en afgørende rolle i kolesterolhåndtering. Reducer indtaget af mættet fedt fra rødt kød og mejeriprodukter, og vælg i stedet fisk, fjerkræ og plantebaserede proteiner. Øg indtaget af fiberrig mad som havregryn, bønner og grøntsager. Nødder, frø og avocado indeholder sunde fedtsyrer, der kan hjælpe med at forbedre kolesterolbalancen.
Regelmæssig fysisk aktivitet kan hæve det gode HDL-kolesterol og sænke det skadelige LDL-kolesterol. Anbefal mindst 150 minutter moderat intensitet træning om ugen, såsom gang, svømning eller cykling. Selv mindre ændringer som at tage trappen i stedet for elevatoren kan gøre en forskel.
Røgstop forbedrer HDL-niveauer markant og reducerer risikoen for hjertesygdomme. Begræns alkoholforbruget til anbefalede retningslinjer. Vægtreduktion, selv på 5-10%, kan have betydelig indvirkning på kolesterolniveauer.
Ofte er en kombination af medicin og livsstilsændringer den mest effektive tilgang. Livsstilsændringer alene er muligvis ikke tilstrækkelige ved høje kolesterolniveauer eller høj kardiovaskulær risiko, men de forbedrer medicinens effektivitet og kan reducere behovet for højere doser.
